Kunsten af fremstille støbte haveornamenter

Havens Kunsts leverandør Haddonstone håndstøber de skønneste støbte have ornamenter. Sortimentet spænder vidt fra krukker, til buster, piedestaler, statuer, møbler samt havepavilloner, fliser og trapper. Der er næsten alt hvad hjertet kan begære af skøn udsmykning til haven.

Den store ananas pryder Haddonstones indkørsel

Det med at støbe haveornamenter er ikke en ny ting.  Allerede i slutningen af det 1700 århundrede og starten af det 1800 århundrede begyndte man, at støbe disse skønne kopier af gamle kunstværker. Strømninger fra de italienske haver med deres marmor statuer og ornamenter kom til England. Der ønskede man lignende udsmykning til haverne.

Statuen vand

Men klimaet i England var for hårdt for marmor man startede derfor med at udvinde stenmateriale i området omkring Portland og Bath. Der opstod flere fabrikker, som specialiserede sig i støbte ornamenter.

Rafael bænken

En af de mest berømte var Eleanor Coade (1733-1821)  som havde en unik blanding til støbe ud fra. Hendes fabrik producerede  fra midt 1700 tallet og helt frem til 1840 mange skønne ornamenter. En af Haddonstones farver hedder Coade opkaldt efter Eleanor..

Flettet kurv

Haddonstone startede deres produktion i 1971 i East Haddon tæt ved Northampton. Det er de perfekte omgivelser til at vise deres skønne ornamenter frem i de to tilhørende udstillingshaver. Billederne i denne artikel er fra disse haver.

Varer , der venter på at blive bragt ud

Lidt udenfor byen ligger deres fabrik, som producerer alle de smukke sager. Der eksporteres til hele verden bortset fra USA hvor Haddonstone har en filial og fabrik i Colorado.

Produktionen på fabrikken

Alle medarbejdere har været ansat i mange år og er højt trænet. Det er tydeligt at se når man besøger produktionen. De kan deres håndværk..

Formene efterses og plejes.

Haddonstone benytter som det ses på billederne både træforme og glasfiber forme. De passes og plejes så produkterne holder deres høje standard.

Haddonstone bil klar til at tage afsted med vognen fyldt af skønne ornamenter.

Her I Danmark kan Havens Kunst levere alle Haddonstones produkter direkte hjem til kunden. Se mere på https://www.havenskunst.dk/

Haddonstone har lavet en lille film om deres produktion. Du skal bare klikke på nedenstående .

Tiltræk småfugle til haven med et fuglebad

Der er mange gode grunde til at få sig et fuglebad i haven. For det første tiltrækkes fuglene til der hvor der er mad og drikke. For det andet er fuglebade en skøn udsmykning i haven. Har man bær i haven kommer fuglene for spise af dem. Det bliver de tørstige af, så hvis der er et fuglebad som de kan drikke af, er derstor sansynlighed for at de bliver “hængende”.

Hazelwood fuglebad

Fuglene er skønne gæster, de er dekorative at se og høre på. Derudover er de overordentlige nyttige . F.eks kan et mejsepar med unger spise 35 kg larver og insekter på et år.

Arcadian fuglebad

Der findes mange typer af fuglebade som alle er lige gode såfremt man sørger for rent vand og fylder dem op på varme dage. Fuglene kan nemlig også vældig godt lide at tage bad . Det er af stor underholdningsværdi at se dem løfte vingerne og boltre sig i vandet.

Regency fuglebad

Udover underholdningsværdien, kan fuglebade tilføre haven en smuk dekoration eller point de vue. Havens Kunst tilbyder en lang række smukke klassiske fuglebade på fod/ søjler fra Haddonstone. Alle er klassisk udformet

Baluster fuglebad

Man skal huske at skifte vandet regelmæssigt. Der kommer hurtigt alger i. Men det er der råd for. Rens badet med vand og et skvæt rodalon, skur grundigt med en børste og påfyld med rent vand. Fremadrettet kan man lægge en kobbermønt i badet eller lignende. Det dræber algerne.

Georgian fuglebad

Se mål og priser på Havens Kunsts hjemmeside:  Havens Kunst

 

Forkæl haven med vand

Fontæner, vandkunst, springvand, der er mange navne for kunstnerisk udnyttelse af vandets bevægelse, både visuelt og lydmæssigt.

Vandet er et naturligt element og derfor har det været en naturlig bestanddel af haven, hvor det komplementerer jorden og luften. Vandet giver en ekstra dimension til miljøet i haven, både visuelt og lydmæssigt.

Skovnymfe fontæne fra Havens Kunst

Følg med i dette indlæg og se hvorledes en trist trappevæg, blev til en vidunderlig baggrund for en væg fontæne. Denne haveejer havde en skøn løvemaske som de altid havde ønsket, at få omdannet til en fontæne med rindende vand.

Den skønne løvemaske var oplagt som vægfontæne, den skulle bare lige have boret et hul til vandet. Det skulle gøres forsigtigt for ikke at risikere, at masken knækkede under forsøget.

Men boring med vandtilførsel gik gjorde tricket. Masken var nu klar til at få slangen ført igennem. Slangen blev derefter ført igennem hullet som vi havde boret i muren,

Den før så triste trappevæg blev lige pludselig en spændende baggrund for fontænen. Bassinet,  som løven spyr vand ned i, er Haddonstones fontænebund i halvmåneform, model GC405. Den består af et glasfiber bassin, som bliver “beklædt” men stenkanter. Bassinet rummer ligeledes pumpen, der sørger for recirkulationen af vandet.

Det færdige resultat med rindende vand er noget, der lokker børn. Når der bliver tilsat lidt planter og blomster og det hele gror til bliver det som fontænen altid har været der. Forestil jer at sidde der en sommerdag med kølige drikke og høre på vandets rislen.

Haddonstone tilbyder selv en del forskellige fontæne hoveder. Foruden skovnymfen (på det første billede) kan man vælge mellen løver, skovmænd, medusa mm. se alle varianterne på haddonstone.co.uk og havenskunst.dk.

Går du også med en drøm om at få installeret en fontæne så kontakt havenskunst på info@havenskunst.dk.

løven hoved fontæne

Drømmer du også om topiaries?

Havens Kunst kan nu tilbyde skønne jernstativer til udformning af Topiaries. Topiaries  er en form for have kunst som er meget populær i England. Med Topiary menes en busk som er klippet og formet efter en bestemt form. Det kan være kugler, pyramider eller dyre former.

Topiaries er en gammel form for havekultur. Navnet stammer helt tilbage fra det latinske navn for en landskabsarkitekt: Topiarirus. Topiaries betyder i vores dage at forme buske i et bestemt mønster eller form.

Populære buske, der bruges er især buksbom som giver en god tæt form, men også taks , thuja, laurbær, myrte samt liguster er gode til topiaries.

Vidunderlig svane 61cm

Agrumi som Havens Kunst kan tilbyde varer fra, tilbyder de fineste topiary former til haven. De er alle håndmodelleret i England efter gamle traditioner og dermed i fineste kvalitet .

Dejlig mops 41cm

De har mere en 15 forskellige hunde racer som man kan forme, Vi fandt vores mops som vi skal i gang med i haven. Har du en race som du ønsker i haven så kontakt os.

Flot pyramide 152cm

Du kan også forme de mest vidunderlige pyramider, som skaber form og fokus punkter i haven.

Skøn hane 74cm

Der findes en god engelsk bog om emnet som kan købes på Saxo. Den hedder: A Practical Guide to Topiary – The Inspirational art of clipping, training and shaping plants af Jenny Hardy.

Smuk sommerfugl 64cm

Kontakt venligst Havens Kunst på info@havenskunst.dk hvis du ønsker priser eller mere information om de topiaries vi sælger.

 

De fire elementer

Haddonstone fremstiller de mest vidunderlige figurer og statuer ud fra originale gamle sandstensfigurer. De fire elementer er en serie af fire skønne putier (små drenge), der forestiller ild, vand, luft og jord.

Her er det elementet vand repræsenteret ved den lille dreng holder en krukke hvorfra der løber vand ud.

Elementet ild er repræsenteret ved én anden lille dreng holder et fyrtøj. Figurerne blev oprindelig fremstillet i starten af 1800 tallet til den hollandske have ved godset Lyme Hall.

Lyme Hall der ligger i Cheshire i England , er et smukt herresæde bygget i 1600 tallet og ombygget i 1720erne. Mange kender måske det smukke sted som Pemberly fra BBC serien Stolthed og Fordom med Jennifer Ehle og Colin Firth.

Det var her Mr Darcy boede. Mange husker scenen hvor Mr Darcy kommer ridende hjem og gør holdt ved søen hvor han tager en svømmetur. Der er sågar sat en figur op i søen, der forestiller Mr Darcy.

Her ses den hollandske have hvor de fire elementer står på hver sin side af spejlbassinet.

Luft vises af en lille dreng der holder en fugl på vej til at flyve sin vej.

Det sidste element er jord. Jorden er vist ved et overflødighedshorn fyldt med de bedste sager som jorden kan frembringe.

Havens Kunst havde den store fornøjelse at vises de fire elementer ved haveudstillingen CPHGarden2017 i Valbyparken i juni måned.

Se de fire elementer på Havens Kunst hjemmeside,

 

 

Den skønne Regency serie

Regency. Denne skønne stil stammer og har sit navn fra Regency tiden i England. Perioden går fra 1795 til 1837. Stilen er en meget smuk enkel stil. Regency perioden  var  perioden, hvor Kong George 3 blev vurderet uegnet til at regere, og hans søn regerede i hans sted som Prinsregent .  Ved George 3.’s død i 1820 blev prinsregenten Kong George 4.

Prinsregenten George 4

Den egentlige Regency periode hvor Kong George 4 var prinsregent var mellem 1811–1820. Men Rengency perioden betegnes fra 1795 til 1837, som omfatter den sidste del af Georg 3.s regeringstid samt hans sønner Georg 4.s og William 4, indtil Dronning Victoria kom på tronen.

Regency arkitektur

Denne stil er populær på grund af den smukke klassiske stil. Haddonstone har derfor en hel serie, som udspringer i denne skønne Regency stil.

Regency krukke og piedestal

Et af de mest populære sæt fra Haddonstones Regency serie er den skønne krukke og piedestal. Den har utallige anvendelsesmuligheder med sommerblomster.

Regency krukke og piedestal tilplantet med petuniaer

Med skovanemoner:

Regency krukke

Regency serien omfatter ligeledes et bad til havens fugle. Fuglebadet er en rigtig god ide for at lokke fuglene ind i haven. har man samtidig plantet træer og/eller buske med bær, er man sikker på, at de bliver. Med fugle i haven holdes insektbestanden i haven på det rette niveau.

Regency fuglebad

Ønsker man mere vand i haven har Haddonstone ligeledes en Rengency fontænen, som passer ind i de fleste af Haddonstones bassiner.

Regency fontæne

Se mere omkring mål, vægt og priser på Havens Kunst og Haddonstones hjemmesider.

Veloverstået CPHGarden2017

CPHGarden 2017 blev et brag af en haveudstilling. Det havde alt hvad man kan ønske sig af en rigtig haveudstilling. Der var workshops, foredrag og mere end 150 udstillere og over 13.000 besøgende.

Nymfehaven

Tusinde tak til alle, der kom forbi og kiggede på produkterne, fik en snak om ornamenter og fik brochurer og katalog med sig. Standen på 25 m2 var delt op af en mur med vægfontæne på hver side. Den ene side var nymfehaven, her var det nemlig en skovnymfe der lader vand glide ned i bassinet. Hun var omgivet af Diana jagtens gudinde og Isis, jordens gudinde samt en statue Forår.

Narniahaven

På den anden side var det løven der dannede fontænen mens stolte løver holdt vagt. Derfor blev den kaldt Narnia haven. I Narnia haven var der desuden Pan busten og Bacchante.

Bacchante

Her er Bacchante, som er kvinden der følger vinguden Bacchus. Derfor har hun drueranker i håret.  Foruden standen stod vi også for en udstillings eller ikonhave på 9m2.

Udstillingshaven: De fire elementer

Her var det de fire elementer,  som dannede temaet. De fire elementer vand, ild (sol) , jord og luft var repræsenteret af 4 yndige børn. Haddonstone fik opgaven med at reproducere de fire elementer til den hollandske have ved Lyme Hall, Cheshire. De originale figurer blev skabt i starten af 1800tallet til et herresæde i Norfolk, England.

Alle produkterne kan ses på vores hjemmeside: Havens Kunst

 

Tusinde tak til alle der kom forbi vores salgsstand. Det var så dejligt at hilse på jer!

Vi håber, at Haveselskabet gentager succesen  så der kommer et CPHgarden i 2019.

I de næste indlæg vil vi gå i dybden med specifikke produkter: Hvordan bliver de lavet og hvad er deres historie.

 

 

 

 

CPHGarden 2017

Havens Kunst og Haddonstone udstiller i næste uge på CPHGarden 2017 i Valby parken. CPHGarden bliver Haveselskabets brag af en havefest. Der er så mange aktiviteter for indenfor Haveområdet, at der helt sikkert er noget for enhver smag.

CPHGarden logo

Der vil være over 100 udstillere, 8 showhaver, 12 udstillingshaver samt et væld af kendte og mindre kendte have eksperter , der vil øse ud af deres viden. Der er alt fra foredrag om svampe, syltning, podning, drivhuse, bier til græsser og stauder, æblesorter, snegle og gode have historier.

CPHGarden collage

Der vil være musik og anden underholdning samt Sankt Hans bål fredag med hele 2 båltaler. Her i Havens Kunst glæder vi os rigtig meget til at vise vores salgs stand og udstillingshave. Vi deltager med 11 andre om at vinde publikumsprisen for bedste udstillingshave. Det bliver meget spændende at se dem alle foruden showhaverne.

Fontæne muren

Havens Kunsts stand bliver bygget som  eventyrlande: et Narnia land med væsner og løver og et Nymfe land med gudinder og nymfer.

Nymfefontænen

Jeg glæder mig så meget til at vise standene med de fine haveornamenter frem. Jeg håber, at se og møde en masse haveglade mennesker til Danmarks største havefest. Ses vi?