Veloverstået CPHGarden2017

CPHGarden 2017 blev et brag af en haveudstilling. Det havde alt hvad man kan ønske sig af en rigtig haveudstilling. Der var workshops, foredrag og mere end 150 udstillere og over 13.000 besøgende.

Nymfehaven

Tusinde tak til alle, der kom forbi og kiggede på produkterne, fik en snak om ornamenter og fik brochurer og katalog med sig. Standen på 25 m2 var delt op af en mur med vægfontæne på hver side. Den ene side var nymfehaven, her var det nemlig en skovnymfe der lader vand glide ned i bassinet. Hun var omgivet af Diana jagtens gudinde og Isis, jordens gudinde samt en statue Forår.

Narniahaven

På den anden side var det løven der dannede fontænen mens stolte løver holdt vagt. Derfor blev den kaldt Narnia haven. I Narnia haven var der desuden Pan busten og Bacchante.

Bacchante

Her er Bacchante, som er kvinden der følger vinguden Bacchus. Derfor har hun drueranker i håret.  Foruden standen stod vi også for en udstillings eller ikonhave på 9m2.

Udstillingshaven: De fire elementer

Her var det de fire elementer,  som dannede temaet. De fire elementer vand, ild (sol) , jord og luft var repræsenteret af 4 yndige børn. Haddonstone fik opgaven med at reproducere de fire elementer til den hollandske have ved Lyme Hall, Cheshire. De originale figurer blev skabt i starten af 1800tallet til et herresæde i Norfolk, England.

Alle produkterne kan ses på vores hjemmeside: Havens Kunst

 

Tusinde tak til alle der kom forbi vores salgsstand. Det var så dejligt at hilse på jer!

Vi håber, at Haveselskabet gentager succesen  så der kommer et CPHgarden i 2019.

I de næste indlæg vil vi gå i dybden med specifikke produkter: Hvordan bliver de lavet og hvad er deres historie.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *