Forbered din fontæne på vinteren og sommer

Hård frost kan medføre alvorlig skade på din fontæne ~ især den elektriske pumpe. Af denne grund er det vigtigt, at man er ordentligt forberedt når ekstremt vintervejr indtager fontænen.

Selv om alle vores fontæner fra Haddonstone er frostbestandige, kræver de stadig beskyttelse mod is. Ideelt set skal vandet aftappes hvert år før vinteren sætter ind og ikke tilføres før end i foråret, selvom frosten har sluppet sit tag i vinteren.

Hvis du ikke er i stand til helt at dræne fontænen, skal der træffes andre foranstaltninger for at sikre, at vandet ikke fryser fast i skålen. For eksempel, under milde frostperioder kan en tennisbold placeret i fontæne skålen vise sig at være tilstrækkelig. Dette er især vigtigt for væghængte fontæner. Alternativt kan mindre springvand tømmes ved hjælp af en svamp, før de dækkes til for at forhindre dem i at blive fyldt med regnvand. Hvis vandet er i et glasfiberbassin er det ikke nødvendigt at tømme dette for vand op til vinteren, dog anbefales det at tage pumpen op samt at putte en tennisbold eller lignende i bassinet.

Vinteren er også den ideelle tid til at afmontere pumpen for grundig rengøring. Enhver kalk skal skrubbes af med et mildt rengøringsmiddel. Vær særlig opmærksom på pumpehjulet/rotoren. Pumpen pakkes med fordel ind i bobleplast.

I denne artikel viser vi hvorledes den romerske fontæne klargøres til sommersæsonen. Denne procedure gælder dog for alle selvstændige fontæner som f.eks Dobblet Arcadian fontæne.

Cover til mindre fontæner sikrer, at der ikke kommer regnvand i den tømte fontæne. Coveret passer til både Dobbelt Arcadian fontæne samt den romerske fontæne.
Romersk fontæne
Dobblet arcadian fontæne
Fontænen har været tømt for vinteren og pumpen pakket i bobleplast. Låget afmonteres
Pumpen pakkes ud.
1 flaske pumperens blandes op i 9,5 L vand i en spand.
Pumpen sænkes ned i spanden og ligger der i 24 timer.
Pumpen tages op og sættes ned i fontænen. Pakningen skrues fast via de fire umbraco skruer.
Nærbillede af pakning.
Fontænen fyldes med vand og vandstråle højde reguleres evt. på drejeknappen på pumpen.
Fontænen er klar til at nydes igen.

Vand i haven 2: Nyklassisk Vægfontæne

Har man ikke plads til et fritstående bassin kan en vægfontæne måske være en løsning. Ikke alene får man en skøn udsmykning af væggen men man får tillige den vidunderlige rislen af vand.

Der findes flere forskellige former for vægfontæner men fælles for alle er at de har en eller anden form for hoveddel på væggen, som vandet risler ud af, men hvor vandet løber hen kan både være i en kumme på væggen eller i et bassin på jorden.

Spørgsmålet er hvormeget plads man har til rådighed og selvfølgelig hvilket udtryk man ønsker. En af de vægfontæner som vi kan tilbyde fra Havens Kunst er den Nyklassiske vægfontæne.

Denne vægfontæne er en smuk ornamenteret model med akantus blade og bånd. Den består af 5 dele, der samles således, at ledning til pumpe og rør til vandføring skjules. Ved installation af denne model er det ikke nødvendigt at bore riller i væggen til ledning eller rør. Billedet viser den nyklassiske vægfontæne i vores udstillingshave. Der har vi pudset væggen op bag ved fontænehovedet. Dette er ikke nødvendigt, men vi har udelukkede gjort det pga at vi havde en dybdeforskel mellem sokkel og væg.

Vandet stråler ud af det yndigste pigeansigt via et kobberrør som løber bagved det draperede bånd. Det forbindes til den lille pumpe, der ligger i en fordybning i kummen.

Pumpen bliver skjult bag dette smukke dæksel på billedet ovenover. Selve ledningen fra pumpen løber ned mod jorden i en rille bagpå piedestalen.

Fontænener særlig fin med sine mange detaljer og det er netop det, der udemærker Haddonstones håndstøbte produkter. Det er en fontæne som kun bliver mer eog mere skøn med årerne når det får patina. Den findes i 5 farver.

Den findes tillige i en udgave uden piedestal , hvor kummer er fastgjort på væggen med et bån af jern.

Kontakt Havens Kunst for et tilbud på denne skønne vægfontæne og evt. installation.


Vand i haven 1: Den klassiske bassinkant

Ikke kun dyr og planter i haver og parker nyder godt af vand. Vi mennesker har igennem årtusinder været afhængige af og fascineret af vand. Allerede fra de første haver i Persien er vandet blevet brugt som dekorativt, musiks og beroligende indslag i haveanlæggene.

I England installerede man vand kunst i form af kaskader og fontæner allerede fra 1600 tallet. Et eksempel er Chatsworth i England hvor en momumental kaskade af vand blev anlagt i slutningen af 1600 tallet. Siden da har vand været et centralt indslag i parker og haver.

Fra vores leverandør Haddonstone kan vi tilbyde en lang række fontæner og bassiner. De spænder helt fra vægfontæner til større bassiner med op til 7,5 meter i diameter. På ovenstående billede ses den klassiske bassinkant med en diameter på 5,45 meter.  Bassinet findes i 5 størrelser samt i halvmåneform til vægfontæne. Der findes et utal af fontæner man kan vælge imellem som centerpiece. På billedet er det triple Lotus fontænen, der er sat i midten.

Det klassiske bassin kan ligeledes monteres uden soklen, som er den nederste kant . Her er det vist med triple delfin fontænen på en piedestal, som igen er sat i lotus bowlen. Dette bassin er 7,5 meter i diameter.

Her det klassiske bassin i den mindste udgave, som er 1,78 i diameter, installeret med Fontainebleau fontænen af Havens Kunst hos en kunde i Nordsjælland.

Den klassiske bassinkant kan have flere udtryk, på de tidligere billeder er kanten vist med og uden sokkel. Haddonstone tilbyder “vaser” til at sætte ind imellem. Disse vaser kan både bruges som fontæne eller man kan plante blomster i dem. Her er bassinet, som er 2,71 meter i diameter vist med vandplanter og blomster i vaserne. Som centerpiece er det Napoli fontænen med dreng, der holder en delfin.

Tilslut vises bassinet som bund til den vidunderlige løve vægfontæne. Her ses det hvorledes “vaserne” bruges som fontæner. Diameteren på bassinet er 1,78 meter.

Dette indlæg beskriver blot en brøkdel af de muligheder, der er af kombinationer i størrelse, udseende og centerpieces.

Hvis du er interesseret i et bassin og vil høre mere om mulighederne så kontakt venligst Havens Kunst på info@havenskunst.dk.

Dette var det første indlæg i en lang række af indlæg, der vil omhandle vand i haven. Flere fontæner og bassiner kan ses på Havens Kunsts hjemmeside

Den skønne Regency serie

Regency. Denne skønne stil stammer og har sit navn fra Regency tiden i England. Perioden går fra 1795 til 1837. Stilen er en meget smuk enkel stil. Regency perioden  var  perioden, hvor Kong George 3 blev vurderet uegnet til at regere, og hans søn regerede i hans sted som Prinsregent .  Ved George 3.’s død i 1820 blev prinsregenten Kong George 4.

Prinsregenten George 4

Den egentlige Regency periode hvor Kong George 4 var prinsregent var mellem 1811–1820. Men Rengency perioden betegnes fra 1795 til 1837, som omfatter den sidste del af Georg 3.s regeringstid samt hans sønner Georg 4.s og William 4, indtil Dronning Victoria kom på tronen.

Regency arkitektur

Denne stil er populær på grund af den smukke klassiske stil. Haddonstone har derfor en hel serie, som udspringer i denne skønne Regency stil.

Regency krukke og piedestal

Et af de mest populære sæt fra Haddonstones Regency serie er den skønne krukke og piedestal. Den har utallige anvendelsesmuligheder med sommerblomster.

Regency krukke og piedestal tilplantet med petuniaer

Med skovanemoner:

Regency krukke

Regency serien omfatter ligeledes et bad til havens fugle. Fuglebadet er en rigtig god ide for at lokke fuglene ind i haven. har man samtidig plantet træer og/eller buske med bær, er man sikker på, at de bliver. Med fugle i haven holdes insektbestanden i haven på det rette niveau.

Regency fuglebad

Ønsker man mere vand i haven har Haddonstone ligeledes en Rengency fontænen, som passer ind i de fleste af Haddonstones bassiner.

Regency fontæne

Se mere omkring mål, vægt og priser på Havens Kunst og Haddonstones hjemmesider.

Veloverstået CPHGarden2017

CPHGarden 2017 blev et brag af en haveudstilling. Det havde alt hvad man kan ønske sig af en rigtig haveudstilling. Der var workshops, foredrag og mere end 150 udstillere og over 13.000 besøgende.

Nymfehaven

Tusinde tak til alle, der kom forbi og kiggede på produkterne, fik en snak om ornamenter og fik brochurer og katalog med sig. Standen på 25 m2 var delt op af en mur med vægfontæne på hver side. Den ene side var nymfehaven, her var det nemlig en skovnymfe der lader vand glide ned i bassinet. Hun var omgivet af Diana jagtens gudinde og Isis, jordens gudinde samt en statue Forår.

Narniahaven

På den anden side var det løven der dannede fontænen mens stolte løver holdt vagt. Derfor blev den kaldt Narnia haven. I Narnia haven var der desuden Pan busten og Bacchante.

Bacchante

Her er Bacchante, som er kvinden der følger vinguden Bacchus. Derfor har hun drueranker i håret.  Foruden standen stod vi også for en udstillings eller ikonhave på 9m2.

Udstillingshaven: De fire elementer

Her var det de fire elementer,  som dannede temaet. De fire elementer vand, ild (sol) , jord og luft var repræsenteret af 4 yndige børn. Haddonstone fik opgaven med at reproducere de fire elementer til den hollandske have ved Lyme Hall, Cheshire. De originale figurer blev skabt i starten af 1800tallet til et herresæde i Norfolk, England.

Alle produkterne kan ses på vores hjemmeside: Havens Kunst

 

Tusinde tak til alle der kom forbi vores salgsstand. Det var så dejligt at hilse på jer!

Vi håber, at Haveselskabet gentager succesen  så der kommer et CPHgarden i 2019.

I de næste indlæg vil vi gå i dybden med specifikke produkter: Hvordan bliver de lavet og hvad er deres historie.

 

 

 

 

CPHGarden 2017

Havens Kunst og Haddonstone udstiller i næste uge på CPHGarden 2017 i Valby parken. CPHGarden bliver Haveselskabets brag af en havefest. Der er så mange aktiviteter for indenfor Haveområdet, at der helt sikkert er noget for enhver smag.

CPHGarden logo

Der vil være over 100 udstillere, 8 showhaver, 12 udstillingshaver samt et væld af kendte og mindre kendte have eksperter , der vil øse ud af deres viden. Der er alt fra foredrag om svampe, syltning, podning, drivhuse, bier til græsser og stauder, æblesorter, snegle og gode have historier.

CPHGarden collage

Der vil være musik og anden underholdning samt Sankt Hans bål fredag med hele 2 båltaler. Her i Havens Kunst glæder vi os rigtig meget til at vise vores salgs stand og udstillingshave. Vi deltager med 11 andre om at vinde publikumsprisen for bedste udstillingshave. Det bliver meget spændende at se dem alle foruden showhaverne.

Fontæne muren

Havens Kunsts stand bliver bygget som  eventyrlande: et Narnia land med væsner og løver og et Nymfe land med gudinder og nymfer.

Nymfefontænen

Jeg glæder mig så meget til at vise standene med de fine haveornamenter frem. Jeg håber, at se og møde en masse haveglade mennesker til Danmarks største havefest. Ses vi?