Cortselitze

Corselitze herregaard

Corselitze er en gammel kongsgård, som nævnes i Kong Valdemar Sejrs jordebog . Herregården ligger i Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1775-1777 ved Andreas Kirkerup.

Generalmajor Johan Frederik Classen (1725-92 ) købte i 1768 godserne Corselize og Carlsfeldt på Falster af sin ven Prins Carl af Hessen. Ved sin død i 1792 stod han som en af landets førende mænd med titel af generalmajor, storkorsridder af Dannebrog og med prædikatet Excellence. Dagen før Classens død 24. marts 1792 udfærdigedes et codicil til Classens testamente, der bestemte, at hans formue skulle tilfalde en stiftelse. Det blev starten på Det Classenske Fideicommis.

Indtil sin død i 1825 var generalens bror geheimekonferenceråd P. H. Classen den drivende kraft i Fideicommisets direktion som administrerende direktør. P. H. Classen gav afkald på de fordringer han havde i broderens testamente og lod efter sin død sin betydelige formue indgå i Fideicommiset. Fideicommiset er er en fond som bruger sit overskud til velgørende formål. I bestyrelsen sidder blandt andet H.M Dronning Margrethe.

I 2019 fik Havens Kunst til opgave at levere en obelisk samt piedestal med lågkrukke til den smukke park, der omringer herregården.

Obelisken i haven ved Corselitze

På billedet ovenover ses obelisken, som blev opført blandt smukke høje træer i parken.

En Obelisk er en høj, slank søjle med kvadratisk tværsnit, der spidser til opad og afsluttes med en pyramideformet top. Oprindeligt var obelisken skåret ud som en sammenhængende sten, en såkaldt monolit, i poleret granit. De fleste af de store, moderne obelisker er støbt eller dannet af flere sten. Selve Obelisken fra Haddonstone er i georgisk stil. Det er en stil, der stammer fra England 1720-1840 og navnet stammer fra de 4 hannoveranske konger med navnet George, der herskede i England gennem den tid. Symmetri var en vigitig del af stilen. Obelisken er et smukt samlingspunkt i haven eller som point de Vu.

Obelisken i parken ved Corselitze.

Det andet ornament vi leverede var den doriske piedestal hvorpå en imponerende lårkrukke skulle stå. Lågkrukken er udstyret med draperier og et smukt mønstret låg kronet af en knop.

Adam lågkrukke i Corselitze parken

Krukken er baseret på den flamboyante stil af den berømte arkitekt Robert Adam. Robert Adam tilbragte 5 år i Rom, hvilket tydeligt ses af hans stil, der vandt stor indpas i midten af 1700 tallet. Så stilen i denne lågkrukke passer så fint ind i omgivelserne og herregårdens stil.

Adam låg krukken på den doriske piedestal.

Et besøg i parken kan anbefales. Foruden haveornamenterne kan man se mange forskellige gamle træer, ny anlagt rosenhave med buer og staude bede. Parken blev oprindeligt anlagt i engelsk stil af den berømte landskabsgartner J.L. Mansa. Mansa satte sit præg på Fredensborg, Frederiksborg, Frederiksberg og Marienlyst.