Cortselitze

Corselitze herregaard

Corselitze er en gammel kongsgård, som nævnes i Kong Valdemar Sejrs jordebog . Herregården ligger i Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1775-1777 ved Andreas Kirkerup.

Generalmajor Johan Frederik Classen (1725-92 ) købte i 1768 godserne Corselize og Carlsfeldt på Falster af sin ven Prins Carl af Hessen. Ved sin død i 1792 stod han som en af landets førende mænd med titel af generalmajor, storkorsridder af Dannebrog og med prædikatet Excellence. Dagen før Classens død 24. marts 1792 udfærdigedes et codicil til Classens testamente, der bestemte, at hans formue skulle tilfalde en stiftelse. Det blev starten på Det Classenske Fideicommis.

Indtil sin død i 1825 var generalens bror geheimekonferenceråd P. H. Classen den drivende kraft i Fideicommisets direktion som administrerende direktør. P. H. Classen gav afkald på de fordringer han havde i broderens testamente og lod efter sin død sin betydelige formue indgå i Fideicommiset. Fideicommiset er er en fond som bruger sit overskud til velgørende formål. I bestyrelsen sidder blandt andet H.M Dronning Margrethe.

I 2019 fik Havens Kunst til opgave at levere en obelisk samt piedestal med lågkrukke til den smukke park, der omringer herregården.

Obelisken i haven ved Corselitze

På billedet ovenover ses obelisken, som blev opført blandt smukke høje træer i parken.

En Obelisk er en høj, slank søjle med kvadratisk tværsnit, der spidser til opad og afsluttes med en pyramideformet top. Oprindeligt var obelisken skåret ud som en sammenhængende sten, en såkaldt monolit, i poleret granit. De fleste af de store, moderne obelisker er støbt eller dannet af flere sten. Selve Obelisken fra Haddonstone er i georgisk stil. Det er en stil, der stammer fra England 1720-1840 og navnet stammer fra de 4 hannoveranske konger med navnet George, der herskede i England gennem den tid. Symmetri var en vigitig del af stilen. Obelisken er et smukt samlingspunkt i haven eller som point de Vu.

Obelisken i parken ved Corselitze.

Det andet ornament vi leverede var den doriske piedestal hvorpå en imponerende lårkrukke skulle stå. Lågkrukken er udstyret med draperier og et smukt mønstret låg kronet af en knop.

Adam lågkrukke i Corselitze parken

Krukken er baseret på den flamboyante stil af den berømte arkitekt Robert Adam. Robert Adam tilbragte 5 år i Rom, hvilket tydeligt ses af hans stil, der vandt stor indpas i midten af 1700 tallet. Så stilen i denne lågkrukke passer så fint ind i omgivelserne og herregårdens stil.

Adam låg krukken på den doriske piedestal.

Et besøg i parken kan anbefales. Foruden haveornamenterne kan man se mange forskellige gamle træer, ny anlagt rosenhave med buer og staude bede. Parken blev oprindeligt anlagt i engelsk stil af den berømte landskabsgartner J.L. Mansa. Mansa satte sit præg på Fredensborg, Frederiksborg, Frederiksberg og Marienlyst.

Den skønne Regency serie

Regency. Denne skønne stil stammer og har sit navn fra Regency tiden i England. Perioden går fra 1795 til 1837. Stilen er en meget smuk enkel stil. Regency perioden  var  perioden, hvor Kong George 3 blev vurderet uegnet til at regere, og hans søn regerede i hans sted som Prinsregent .  Ved George 3.’s død i 1820 blev prinsregenten Kong George 4.

Prinsregenten George 4

Den egentlige Regency periode hvor Kong George 4 var prinsregent var mellem 1811–1820. Men Rengency perioden betegnes fra 1795 til 1837, som omfatter den sidste del af Georg 3.s regeringstid samt hans sønner Georg 4.s og William 4, indtil Dronning Victoria kom på tronen.

Regency arkitektur

Denne stil er populær på grund af den smukke klassiske stil. Haddonstone har derfor en hel serie, som udspringer i denne skønne Regency stil.

Regency krukke og piedestal

Et af de mest populære sæt fra Haddonstones Regency serie er den skønne krukke og piedestal. Den har utallige anvendelsesmuligheder med sommerblomster.

Regency krukke og piedestal tilplantet med petuniaer

Med skovanemoner:

Regency krukke

Regency serien omfatter ligeledes et bad til havens fugle. Fuglebadet er en rigtig god ide for at lokke fuglene ind i haven. har man samtidig plantet træer og/eller buske med bær, er man sikker på, at de bliver. Med fugle i haven holdes insektbestanden i haven på det rette niveau.

Regency fuglebad

Ønsker man mere vand i haven har Haddonstone ligeledes en Rengency fontænen, som passer ind i de fleste af Haddonstones bassiner.

Regency fontæne

Se mere omkring mål, vægt og priser på Havens Kunst og Haddonstones hjemmesider.

Veloverstået CPHGarden2017

CPHGarden 2017 blev et brag af en haveudstilling. Det havde alt hvad man kan ønske sig af en rigtig haveudstilling. Der var workshops, foredrag og mere end 150 udstillere og over 13.000 besøgende.

Nymfehaven

Tusinde tak til alle, der kom forbi og kiggede på produkterne, fik en snak om ornamenter og fik brochurer og katalog med sig. Standen på 25 m2 var delt op af en mur med vægfontæne på hver side. Den ene side var nymfehaven, her var det nemlig en skovnymfe der lader vand glide ned i bassinet. Hun var omgivet af Diana jagtens gudinde og Isis, jordens gudinde samt en statue Forår.

Narniahaven

På den anden side var det løven der dannede fontænen mens stolte løver holdt vagt. Derfor blev den kaldt Narnia haven. I Narnia haven var der desuden Pan busten og Bacchante.

Bacchante

Her er Bacchante, som er kvinden der følger vinguden Bacchus. Derfor har hun drueranker i håret.  Foruden standen stod vi også for en udstillings eller ikonhave på 9m2.

Udstillingshaven: De fire elementer

Her var det de fire elementer,  som dannede temaet. De fire elementer vand, ild (sol) , jord og luft var repræsenteret af 4 yndige børn. Haddonstone fik opgaven med at reproducere de fire elementer til den hollandske have ved Lyme Hall, Cheshire. De originale figurer blev skabt i starten af 1800tallet til et herresæde i Norfolk, England.

Alle produkterne kan ses på vores hjemmeside: Havens Kunst

 

Tusinde tak til alle der kom forbi vores salgsstand. Det var så dejligt at hilse på jer!

Vi håber, at Haveselskabet gentager succesen  så der kommer et CPHgarden i 2019.

I de næste indlæg vil vi gå i dybden med specifikke produkter: Hvordan bliver de lavet og hvad er deres historie.